Mathias Jorgensen 9° alla 100 km del Passatore 2018
Hej alle der fulgte med i del passatore 100km, eller som prøvede, hører at der var lidt kuk i systemet..det er vist mere reglen en undtagelsen i ultra, så jeg er ikke mega overrasket :-p
Anyways så fik jeg kæmpet mig henover to rimeligt grove stigninger og ned igen. Pacing planer etc røg hurtigt ud af vinduet og jeg løb efter fornemmelsen op og ned af bjerget. Jeg havde jo håbet på at komme godt under 8timer, selvom de 8+ også havde berørt min bevidsthed et par gange og havde vist også udtalt jeg ikke ville græde hvis det blev 8t+…men tiden blev 8t8min og en slat jeg ikke ved…jeg gav vist alt hvad jeg havde. Grunden til jeg skriver “vist” er fordi jeg blot følte “den røg ud af vinduet” og “kørt hjem” … kan ikke huske jeg nogensinde har haft det så dårligt efter et løb…det hele snurrede rundt og det endte da også med jeg lige måtte tømme maven i en skraldespand ude i badet…javjav så har man også prøvet det efter en ultra.
Lårene, er som formodet, fuldstændig slået til pulver. Til gengæld har jeg overhovedet ikke ondt i haserne, nok fordi jeg kun løb under 4:30 i nogle korte sektioner nedad.
Varmen var sindsyg, men jeg havde det egentligt ok med det. Det slog mig ikke ud mentalt, men nok en del fysisk. Forhørte mig lidt og til mit held har det også været ekstra ordinært under løbet, ift tidligere år – så det er et lille plaster på sub-8-i-vasken-såret….til gengæld så fik jeg vist, ikke mindst mig selv, at jeg kan håndtere varmen. Og det er jo dejligt 🙂
Sjovt nok havde jeg det også bedst når jeg løb opad. Selvom jeg trippede afsted så fløj jeg forbi folk og fik mange (positive?) tilråb på italiensk.
Nå men det skulle ikke udmunde sig i en decideret race report så jeg stopper nu og vender tilbage når løbet lige er sunket lidt dybere ind.
Jeg ville bare sige at : jeg er i mål, det var en hård dag på kontoret og jeg er tilfreds med indsatsen (og ok med tiden :-p)
Mathias Jorgensen
